Andres citater

Her er en række citater, som jeg selv har et nært forhold til.

Handling kræver mod

Everybody has a plan until they get punched in the face.

Mike Tyson

Som iværksætter har jeg ofte haft en plan og en ukuelig tro på, at retningen er rigtig. Men evnen til at turde ændre planen, når den møder virkeligheden er i sandhed en egenskab, der er penge værd. Vi møder alle tæsk på livets landevej – even til at tackle dem, er essentiel i både overlevelse og succes.

Problemets kerne

I opmærksomheden ligger kuren.

Michael Madsen-Sjö

Det er forbløffende, hvor mange problemstillinger, der kan løses, når man først bliver reelt opmærksom på problemets essens. Det er et af mine favoritcitater og da jeg mødte det første gang gav det bare mening lige dér. Hvor simpelt det end lyder, så har det citat dybde og kan forbløffende ofte agere vejviser i umiddelbart ufremkommeligt terræn.

At interessere sig

Mød modstand med nysgerrighed.

Michael Madsen-Sjö

Den umiddelbare fortolkning er, at man i svære situationer skal huske, at det at stille spørgsmål ofte er en klog vej frem. At interessere sig for sin modstander eller den person, der yder modstanden.
Men der er også en opfordring til den indre dialog – for meget modstand mødes i min optik i eget sind. At tage den indre dialog oprigtigt og i egen øjenhøjde er ikke kun et sundhedstegn, det er til tider rå overlevelse.